PlayMaker - tag din TV-pakke med overalt
Har du en TV-pakke hos Stege Net, har du også mulighed for at se dine kanaler via app’en PlayMaker, som er gratis og findes til Apple og Android produkter (Smartphones og tablets).
Playmaker ligger også som app på AppleTV og AndroidTV og kan ses på bærbare computere på www.playmakertv.dk
Hvad kan jeg se?
Man kan se de samme TV-kanaler, som man har i sin TV-pakke. Man kan max. have 3 aktive skærme på samme tid i husstanden.
NB: Kanalerne Pro7 og Lokalkanalen kan pt. ikke vises via PlayMaker.
Vi har gjort Allente opmærksomme på det - og de arbejder på en løsning.
Du bestemmer selv
-
Se alle dine tv-kanaler, på smartphones, tablets og bærbare computere
-
Tag din TV-pakke med dig overalt i Danmark - og hele EU
-
Skræddersy din TV-pakke med vores tilkøbskanaler
Tilkøbskanaler
Du kan tilkøbe lige præcis den/de ekstra kanaler, som du ønsker, og se dem via PlayMaker. Dette giver dig fuld valgfrihed over hvilke kanaler, du ønsker at betale for.
Sådan får du PlayMaker
Når du har downloadet app’en, skal den aktiveres på foreningens selvbetjeningsportal mit.stegenet.dk.
Send os en mail på post@stegenet.dk med dit navn, adresse, mail og telefonnummer. Så vil vi registrere dig i systemet og sende en mail tilbage med brugernavn og adgangskode.
Vi anbefaler at du - som det første - opdaterer dine oplysninger under “mine oplysninger”, og ændrer dit password til et, du kan huske (men skriv det endelig ned på et sikkert sted for en sikkerheds skyld).
Når det er gjort kan du aktivere dit web-tv under “Web-TV”.
Hvis PlayMaker giver udfordringer, er du naturligvis altid velkommen til at ringe til os på 44 40 47 80 - så hjælper vi med at få det sat op.